Så er TOUR åbnet i Galleri Vandtårnet, Nykøbing F. Her er en lille serie fotos fra udstillingen. Udstillingen er åben mandag-fredag kl. 10.30-15.30 til og med 25. oktober. Der er dog lukket i perioden 12-20 september.
Adressen er Galleri Vandtårnet, Hollands Gaard, 4800 Nykøbing F
Grafik af Birgitte Hansen, maleri af Lars PrydsMaleri af Lars Pryds, grafik af Birgitte HansenMalerier af Lene LundgaardCollager af Lisbeth Tolstrup, maleri af Lars PrydsMalerier af Lene LundgaardGrafik af Birgitte HansenMaleri af Lars Pryds, grafik af Birgitte HansenTekstile billeder af Lisbeth Tolstrup, maleri af Lene LundgaardMalerier af Lars PrydsMalerier af Lars Pryds og Lene LundgaardDe fire etager i Vandtårnet har fået hver sin farve. Farverne er beskrevet på etagerne – foran en stofbane i fire meters højde i farven. Fotos: Lars Pryds
Kunstnergruppen KLANGBUND fotograferet foran TOUR-plakaten
Klangbund på TOUR i Vandtårnet
Kunstnergruppen Klangbund – fire kunstnere fra Sakskøbing, Slagelse og Struer – udstiller på de fire etager i Nykøbing F’s smukke Vandtårn fra 5. september til 25. oktober.
Udstillingens titel “TOUR” er en markering af, at gruppens fire kunstnere kommer fra forskellige dele af landet og dermed er på tour, men er også som en reference til selve udstillingsstedet: “tour” er jo det fransk ord for “tårn”. Klangbund, der er stiftet i maj 2017, havde sin første udstilling i Bovbjerg Fyr 2018. Gruppens anden finder nu ligeledes sted i et tårn, nemlig det markante vandtårn i Nykøbing F.
De fire etager i Vandtårnet får hver sin farve og hver sit særpræg – og også dette tager udgangspunkt i titlen. Etagernes farver bliver nemlig Turkis, Orange, Umbra og Rød. Den endelige beskrivelse af de fire særpræg afsløres på ferniseringsdagen.
Udstillingen er arrangeret af FGU Lolland Falster (tidl. Multicenter Syd), og forberedelsen sker som en integreret del af undervisningen på FGU. I praksis betyder det, at disponering og ophængning af udstillingen foretages af et hold på 12 elever, der netop er startet på skolen, samt deres lærer Mai Vittrup Skov.
På udstillingen vises nye værker af tekstilkunstner Lisbeth Tolstrup, maler Lars Pryds, begge fra Sakskøbing, maler Lene Lundgaard fra Slagelse samt grafiker Birgitte Hansen, Struer. De fire kunstnere er i temperament og udtryk meget forskellige, men har det til fælles, at det kunstneriske arbejde på en gang udgør et dynamisk udgangspunkt og en fortsat udfordring.
Om Kunstnergruppen Klangbund: Lisbeth Tolstrup arbejder dels med værker i kategorien fiber art: tekstilt baserede objekter og billeder, dels collager, ofte med afsæt i et sted eller en oplevelse. Uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding (1984) og cand.mag. i kunsthistorie, KU (2015). Debuterede ved 8th International Biennial of Minitextiles, Szombathely, Ungarn 1990.
Lene Lundgaard tager i sine malerier gerne afsæt i musik, hvilket kan ses i de poetisk komponerede strøg, kulørstærke og med plads til at indlæse egne fortællinger. Aktivt udstillende siden 1979, fra 1998 kunstnerisk arbejdende på fuld tid. Som maler autodidakt.
Birgitte Hansen arbejder i stramme geometriske rytmer, smukt afbalancerede og i forskellige trykteknikker. I nogle kompositioner er der tale om dæmpede farveskalaer, i andre en bevidst afsøgning af kontraster og sammenstillinger i stærke, rene farver. Birgitte Hansen har en baggrund som underviser i kunsthistorie, tegning og grafik. Som billedkunstner autodidakt.
Lars Pryds arbejder ekspressivt, ofte på store lærreder med afsæt i collageteknikken. Uddannet tegner/grafiker fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding (1987) og master i design, KDAK (2013). Debuterede som maler i 1986 på KP og KS.
For yderligere information om udstillingen venligst kontakt Lars Pryds, tlf. 3053 8714, pryds@mac.com
For yderligere information om FGU venligst kontakt Mai Vittrup Skov, tlf. 2059 5389, mask@fgu-lf.dk
Vedhæftede pressefotos kan frit anvendes ved omtale af udstillingen.
Klangbund TOUR 5.september – 25. oktober 2019 (dog lukket 12.-20. september)
Galleri Vandtårnet, Hollands Gaard, 4800 Nykøbing F
Åben mandag-fredag 10.30-15.30
FERNISERING: Torsdag 5. september kl. 15-18
Silketryk/serigrafi af Birgitte HansenMaleri af Lene LundgaardLisbeth Tolstrup: “Berlincollage”, 2019. Collage på papir 29,7 x 21 cm.“Masnedø, snit” 2019. Maleri af Lars Pryds