Billeder fra Vandtårnet

Så er TOUR åbnet i Galleri Vandtårnet, Nykøbing F. Her er en lille serie fotos fra udstillingen. Udstillingen er åben mandag-fredag kl. 10.30-15.30 til og med 25. oktober. Der er dog lukket i perioden 12-20 september.

Adressen er Galleri Vandtårnet, Hollands Gaard, 4800 Nykøbing F

Grafik af Birgitte Hansen, maleri af Lars Pryds
Maleri af Lars Pryds, grafik af Birgitte Hansen
Malerier af Lene Lundgaard
Collager af Lisbeth Tolstrup, maleri af Lars Pryds
Malerier af Lene Lundgaard
Grafik af Birgitte Hansen
Maleri af Lars Pryds, grafik af Birgitte Hansen
Tekstile billeder af Lisbeth Tolstrup, maleri af Lene Lundgaard
Malerier af Lars Pryds
Malerier af Lars  Pryds og Lene Lundgaard
De fire etager i Vandtårnet har fået hver sin farve. Farverne er beskrevet på etagerne – foran en stofbane i fire meters højde i farven. Fotos: Lars Pryds

Pressemeddelelse: TOUR

Kunstnergruppen KLANGBUND fotograferet foran TOUR-plakaten

 

Klangbund på TOUR i Vandtårnet

Kunstnergruppen Klangbund – fire kunstnere fra Sakskøbing, Slagelse og Struer – udstiller på de fire etager i Nykøbing F’s smukke Vandtårn fra 5. september til 25. oktober.

Udstillingens titel “TOUR” er en markering af, at gruppens fire kunstnere kommer fra forskellige dele af landet og dermed er på tour, men er også som en reference til selve udstillingsstedet: “tour” er jo det fransk ord for “tårn”. Klangbund, der er stiftet i maj 2017, havde sin første udstilling i Bovbjerg Fyr 2018. Gruppens anden finder nu ligeledes sted i et tårn, nemlig det markante vandtårn i Nykøbing F.

De fire etager i Vandtårnet får hver sin farve og hver sit særpræg – og også dette tager udgangspunkt i titlen. Etagernes farver bliver nemlig Turkis, Orange, Umbra og Rød. Den endelige beskrivelse af de fire særpræg afsløres på ferniseringsdagen.

Udstillingen er arrangeret af FGU Lolland Falster (tidl. Multicenter Syd), og forberedelsen sker som en integreret del af undervisningen på FGU. I praksis betyder det, at disponering og ophængning af udstillingen foretages af et hold på 12 elever, der netop er startet på skolen, samt deres lærer Mai Vittrup Skov.

På udstillingen vises nye værker af tekstilkunstner Lisbeth Tolstrup, maler Lars Pryds, begge fra Sakskøbing, maler Lene Lundgaard fra Slagelse samt grafiker Birgitte Hansen, Struer. De fire kunstnere er i temperament og udtryk meget forskellige, men har det til fælles, at det kunstneriske arbejde på en gang udgør et dynamisk udgangspunkt og en fortsat udfordring.

Om Kunstnergruppen Klangbund:
Lisbeth Tolstrup arbejder dels med værker i kategorien fiber art: tekstilt baserede objekter og billeder, dels collager, ofte med afsæt i et sted eller en oplevelse. Uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding (1984) og cand.mag. i kunsthistorie, KU (2015). Debuterede ved 8th International Biennial of Minitextiles, Szombathely, Ungarn 1990.

Lene Lundgaard tager i sine malerier gerne afsæt i musik, hvilket kan ses i de poetisk komponerede strøg, kulørstærke og med plads til at indlæse egne fortællinger. Aktivt udstillende siden 1979, fra 1998 kunstnerisk arbejdende på fuld tid. Som maler autodidakt.

Birgitte Hansen arbejder i stramme geometriske rytmer, smukt afbalancerede og i forskellige trykteknikker. I nogle kompositioner er der tale om dæmpede farveskalaer, i andre en bevidst afsøgning af kontraster og sammenstillinger i stærke, rene farver. Birgitte Hansen har en baggrund som underviser i kunsthistorie, tegning og grafik. Som billedkunstner autodidakt.

Lars Pryds arbejder ekspressivt, ofte på store lærreder med afsæt i collageteknikken. Uddannet tegner/grafiker fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding (1987) og master i design, KDAK (2013). Debuterede som maler i 1986 på KP og KS.

For yderligere information om udstillingen venligst kontakt Lars Pryds, tlf. 3053 8714, pryds@mac.com
For yderligere information om FGU venligst kontakt Mai Vittrup Skov, tlf. 2059 5389, mask@fgu-lf.dk

Vedhæftede pressefotos kan frit anvendes ved omtale af udstillingen.

Klangbund TOUR
5.september – 25. oktober 2019 (dog lukket 12.-20. september)
Galleri Vandtårnet, Hollands Gaard, 4800 Nykøbing F
Åben mandag-fredag 10.30-15.30
FERNISERING: Torsdag 5. september kl. 15-18

 

Silketryk/serigrafi af Birgitte Hansen
Maleri af Lene Lundgaard
Lisbeth Tolstrup: “Berlincollage”, 2019. Collage på papir 29,7 x 21 cm.
“Masnedø, snit” 2019. Maleri af Lars Pryds

Klangbund på TOUR i Tårnet

Så er plakaten klar til vores kommende udstilling i Galleri Vandtårnet: TOUR! – som jo er fransk for “tårn”, men som også markerer de farver, vi giver de fire etager i Vandtårnet: Turkis, Orange, Umbra og Rød.

Velkommen til fernisering torsdag 5. september kl. 15-18.

Klangbund i Vandtårnet

Klangbunds første udstilling fandt sted i Bovbjerg Fyr i juli måned 2018. Gruppens udstiling nr. to bliver ligeledes i et tårn – nemlig i Vandtårnet i Nykøbing Falster.

Udstillingen får titlen “TOUR” – dels som en markering af at gruppens fire kunstnere kommer fra forskellige dele af landet og dermed er på tour, dels som en reference til udstillingsstedet; “tour” er jo fransk for “tårn”.

De fire etager i Vandtårnet får hver sin farve og hver sit særpræg – og pogså dette tager udgangspunkt i titlen. Etagernes farver bliver nemlig Turkis, Orange, Umbra og Rød. Den endelige beskrivelse af de fire særpræg afsløres senere. Følg med ehr på hjemmesiden.

Vandtårnet er bygget i 1908 som Danmarks første jernbetonbyggeri af den størrelse. Nøjagtig 100 år senere, i 2008, overtog produktionsskolen MultiCenter Syd driften af Vandtårnet og står nu for tilrettelægning og ophængning af skiftende udstillinger på de fire af tårnets etager, der benyttes til udstilling. Fra toppen af tårnet er der en formidabel udsigt over Nykøbing og Guldborgsund med Lolland på den ene side og Falster på den anden.

Vandtårnet ligger midt i byen med Nykøbing F. Teater som nærmeste nabo. I bunden af tårnet, med indgang direkte fra Hollands Gaard, findes en hyggelig café, Din Bagels Café“, der bl.a. byder på små lækre tapas-menuer.

Herunder ses et par fotos fra en tidligere udstilling i Vandtårnet.

Klangbund i Vandtårnet
Hollands Gaard 30
4800 Nykøbing F
5. september – 18. oktober 2019
Fernisering 5. september kl. 16-19
Åben mandag-fredag 10.30-15.30

Vandtårnet, Nykøbing F. set fra Hollands Gaard. Foto: Lars Pryds
En af udstillingsetagerne i Vandtårnet, Nykøbing F. Foto: Lars Pryds
Den oprindelige vandtank i Vandtårnet, Nykøbing F. Foto: Lars Pryds